Menu

Festlige fodboldfortællinger

image Morgenholdet spiser en velfortjent frokost
Af Niels Rasmussen
24. august 2020 kl. 11:56
Frits Ahlstrøm kiggede forbi B1903

I B1903 har vi "Morgenholdet". Morgenholdet består af klubbens mest rutinerede spillere, og de kommer i klubben og træner hver mandag og fredag med efterfølgende spisning og hygge.

Først spilles der bold på et ekstremt højt niveau – det siger de da selv – og så er der af og til foredrag, hvor man både kan blive klogere og få sig nogle gode grin.

Frank Mathiesen er initiativmanden, og hans seneste ide for at markere at sommerferien nu var slut, var at invitere sportsjournalist Frits Ahlstrøm, der i den grad har været med, der hvor det foregår. Der var år med Alt Om Sport, mange år på Politiken, en tid i Brøndby og DBU og år i UEFA og opgaver for FIFA ved f.eks. VM.

Vanen tro mødte Frits ekstremt velforberedt op, og i over en time væltede sjove historier, anekdoter, sportspolitiske betragtninger og meget andet ud af ham. Det varede over en time og kunne godt have varet længere, for det var både sjovt og interessant.

(Frits Ahlstrøm)

Jan Finn Dunte/Dumle Hansen leverer kampreferater efter alle kampe, og det er ret så festligt. Ifølge Frank holdet man i Dansk Journalistforbund øje med naturtalentet. Så der var rosende ord og et meget realistisk brev fra forbundet – vist nok.

Bent ”Benner” Bjerregaard Kristiansen organiserer uge efter uge og kommer med ingefærdrikke hver gang. Deltagerne havde samlet ind for at påskønne det store arbejde, og der var en gave til Benner.

Vi spiller videre og venter på næste kulturelle oplevelse.

Karina havde vanen tro stablet en sublim buffet på benene, Så lige der var der ro i lejren.

Luk