Menu

B1903-målmandstræner består eksamen

image Morten Kjærbye i midten. De to instruktører, Jan Hoffmann (t.v.) og Nikolai Pold (t.h.)
17. juni 2022 kl. 16:31
Morten Kjærbye er nu UEFA GK A-træner

En af B1903's målmandstræner, Morten Kjærbye, har netop bestået eksamen og fået UEFA Goalkeeper A-licensen. Det er den højeste uddannelse hos DBU for målmænd. I løbet af kursets forløb har der været tre samlinger, hvor der bl.a. er blevet arbejdet med teknisk detalje-orienteret keepertræning, videoanalyse og præsentationsteknik m.m.. Der er dertil blevet afholdt to supervisioner i B1903 af Mortens træning og en studietur til AS Monaco, hvor kursisterne overværede 1. holdet og U17-holdets træning sammen med en række præsentationer af Monacos målmandstræner.

På kurset skrev Morten opgave om målspark, hvor han, med FC Nordsjælland som case, undersøgte hvilken betydning det havde for deres igangsætninger i sæsonen inden og sæsonen efter regelændringen for at medspillere må befinde sig i målfeltet ved spilstart. Opgaven har Morten netop været oppe forsvare og bestod. Om det lange kursusforløb siger Morten:

For mig har det været en fantastisk at være igennem denne uddannelse. Jeg er blevet udfordret og inspireret af dygtige medkursister og instruktører, og jeg kan i den grad mærke at jeg tager disse erfaringer og overvejelser med mig ud på træningsbanen i B1903. Der kan jeg mærke at jeg er blevet en bedre træner allround".

I B1903 prioriterer vi at sende vores trænere på kurser højt, så trænerne bliver klædt på med redskaber, som kan bidrage til, at træningen af vores spillere er på højt niveau som mulig. Med Mortens uddannelse som A-licens målmandstræner har vi en målmandstræner på en høj hylde. 

Stort tillykke med den titel til Morten fra B1903.

 

 

Luk