Menu

U14 drenge blev rystet sammen

image Fornyet kampgejst efter aftensmaden sammen
02. september 2026 kl. 18:07
Fælleskab og fodbold hånd i hånd

En weekend i Helsingør blev meget mere end blot sæsonens første kampe for B1903 U14 Drenge. Kronborg Cup fra den 7. til den 9. august blev startskuddet på en ny sæson, hvor fællesskab, udvikling og glæden ved at være en del af noget større kom i centrum.

Efter en lang sommerpause var B1903 U14 Drenge samlet igen, da turen gik til Helsingør og Kronborg Cup 2026. Stævnet blev gjort til en rigtig holdtur, hvor fodbolden blev kombineret med overnatning og bespisning på Olympia. Her blev fællesskabet og følelsen af at høre til i gruppen vægtet lige så højt som selve fodbolden.

Turen gav spillerne mulighed for at være sammen som hold gennem både skuffelser og succeser i et mere intenst forløb, end man kan opleve under et almindeligt træningspas.

Sportsligt blev lørdagen ikke helt, som spillerne og trænerne havde håbet. B1903 gik videre som bedste treer, men efter en gang aftensmad og overnatning sammen på Olympia vågnede spillerne op til en ny dag og et nyt slutspil. Om søndagen gik holdet hele vejen og vandt sølvspillet.

Det var selvfølgelig rart at vinde efter lørdagens skuffelse, men måden, holdet nåede dertil på, var endnu vigtigere. Som cheftræner Esben Meyer Christensen pointerede:

Oplevelsen gav spillerne en meget konkret erfaring med, at modgang ikke behøver at definere det næste, der sker. Man kan justere, hjælpe hinanden, tage ansvar og forsøge igen.”

 

(Pause mellem kampene)

 

(Udstrækning efter mange minutter i benene)

 

 

 

Luk