Nyt fra Sportschefen
Kære alle spillere, trænere og forældre.
Godt nytår.
Jeg har længe glædet mig til at det blev 2016. Mest af alt fordi, jeg skulle starte på min nye udfordring, nemlig jobbet som Sportschef i jeres klub.
Kort fortalt om mig, så er jeg bosiddende i Roskilde (Nærmere bestemt Trekroner) med min kone Stine og vores søn Nor. Jeg kommer fra en stilling i KB som Sportslig leder hvor jeg har været de sidste 3,5 år og har erfaring fra en række klubber. Både som spiller, træner, scout og leder. Min træneruddannelse har jeg netop afsluttet hos DBU og er nu indehaver af en A-licens.
Den første tid, er det hele naturligvis meget nyt og jeg skal ind i alle tingene, lære jer og klubben at kende med mere. Men jeg glæder mig meget og ser frem til at blive en del af B1903 familien.
Jeg håber, at i alle vil komme og hilse på når i ser mig på anlægget. Ligeledes er min dør og telefon altid åben for henvendelser. Uanset hvem i er og hvilket hold i er tilknyttet.
Der vil løbende komme opdateringer på hjemmesiden, om livet i klubben eller andet brugbar information. Netop hjemmesiden bliver den første ændring under min ledelse og her skal vi bruge jeres hjælp. Vores profil er vigtig og derfor skal vi fortælle de gode historier. Den gode historie, er den i har haft til et stævne og hvor holdet har haft en god oplevelse, en rejse med spillerne, eller andre sociale arrangementer på tværs. Vi kommer ikke til at offentliggøre resultater eller målscorere fremover. Holdet er det vigtigste og alle skal føle sig lige værdsat uanset niveau eller bidrag i det respektive kamp. I B1903 spiller vi for at udvikle og gennem den udvikling vinder vi.
Det vigtigste er at vi bevæger os i den samme retning både sportslig og pædagogisk. Dette vil blive defineret over de kommende måneder og med jeres input som inspiration.
Næste ting, der kommer til at blive ændret er Skills. Det har med stor succes kørt i 2015. Dette vil også være en del af konceptet fremover, men strukturen bliver ændret. Fremover vil Skills nu blive tilbudt til U8-13 med en fast pris på 500 kr. for ½ år. Nærmere info og beskrivelse, vil følge i start næste uge.
Potentialet er enormt i den her klub og jeg glæder mig til, sammen med jer, at få forløst det. Både på den korte og den lange bane.
Vi ses i nærmeste fremtid.
Sportslige hilser
Mads Agner Veng
Sportschef B1903