Menu

Ny cheftræner til 1.senior

13. juni 2016 kl. 11:39
Ny cheftræner bliver nuværende U19-træner Thomas Lindhardt

Efter en hård og lang sæson, hvor 1.senior desværre sluttede sidst i Københavnsserien og derfor må indstille sig på et år i Serie 1, har B1903 besluttet sig for ikke at forlænge træneraftalerne med Kjeld Svendsen og René Hansen (Cheftræner og assistenttræner). Sportschef i B1903 – Mads Agner Veng: 

”En stor tak skal lyde til både Kjeld og René som har ydet en flot indsats, under svære forudsætninger. Jeg ønsker dem alt mulig held og lykke fremadrettet i deres trænergerning”.

Ny mand i spidsen for 1.senior bliver efter sommerferien den nuværende U19-1 cheftræner i B1903, Thomas Lindhardt: ”Jeg er utrolig glad for at Thomas, har sagt ja til at tage skridtet op og blive ny cheftræner for 1.senior, efter sommerferien. Jeg er overbevist om, at han er den rette mand til at få os retur til Københavnsserien, hurtigst muligt”, siger Mads Agner Veng.

(Thomas Lindhardt)

Med ansættelsen af Thomas Lindhardt, ønsker B1903 at skabe en større og tydelig sammenhæng mellem overgangen fra ungdom til seniorfodbold. Derfor skabes der fremadrettet en fælles spillestil fra U14-1.senior, således at spillerne oplever en kontinuitet i måden at spille fodbold på. 

Teamet omkring Thomas Lindhardt er også ved at tage form og B1903 regner med at kunne præsentere det over sommerferien.

For yderligere spørgsmål kan Sportschef i B1903 Mads Agner Veng kontaktes. 

 

 

Luk