Menu

Fra B1903 til landsholdet

Mads Harder
12. maj 2016 kl. 16:25
Tidligere B1903-spiller scorer for U18-landsholdet

Tirsdag den 10. maj 2016 i U18-landskampen Montenegro-Danmark blev der efter kun otte minutter scoret for Danmark til 1-0.

Med B1903-øjne var lige præcis den scoring opsigtsvækkende, fordi det var spilleren Andreas Kaltoft, der scorede målet.

Andreas er fra årgang 1998, og i 2002 blev han meldt ind i B1903. Andreas spillede herefter 10 i år B1903, indtil han som U14-spiller i 2012 skiftede til B93.

(Andreas i sin B1903-tid. Han voksede efterhånden, så trøjen kunne blive fyldt ud)

 

I B93 har Andreas fortsat sin karriere på flotteste vis, hvor han debuterede for B93’s 1. senior i 2. division som U17-spiller, og nu som første års U19-spiller er Andreas blevet en fast del af holdet.

I 2015 kastede det landskampsdebut af sig, hvor Andreas debuterede for det danske U17-landshold mod Norge. Her et år efter i 2016 startede Andreas så inde for U18-landsholdet mod Montenegro og krydrede det med en scoring. Kampen endte i øvrigt med 6-0 til Danmark.

(Andreas Kaltoft i landsholdsdragten)

 

Efternavnet Kaltoft ringer også en klokke i B1903 på en anden måde, da Andreas er søn af B1903’s tidligere ungdomsformand, Anders Kaltoft, og B1903’s tidligere bogholder, Maj-Britt Kaltoft. Om Andreas’ evne til at score flotte landskampsmål er en evne, der er arvet mest efter Anders eller primært efter Maj-Britt vides ikke.

B1903 ønsker Andreas stort tillykke.

Luk