Menu

B1903'er til superligaklub

Mads Harder
13. juli 2016 kl. 20:44
B1903'er skriver kontrakt med Lyngby

B1903 har de sidste par år i højere og højere grad udviklet spillere, der er blevet så dygtige, at de - med B1903 som springbræt - har kunnet tage skridtet videre og tegnet kontrakter. 

Seneste skud på stammen er Jonas Abdel-Halim fra årgang 2001, som spillede i B1903, indtil han som U13-spiller tog springet til Lyngby. Her har Jonas gjort det så godt i de efterfølgende år, at Lyngby netop har skrevet en 3-årig kontrakt med ham.

Derudover har Jonas her i juni også været udtaget til DBU-samling i Vildbjerg med landets 54 bedste fra årgang 2001.

(Jonas under DBU-samlingen i Vildbjerg)

 

Jonas havde blandt andet Mikkel Søndergaard (nuværende U15-træner) som træner, da han var i B1903, og Jonas har stadig mange venner i B1903, som han kommer forbi og hilser på.

(Jonas, nr. 2 fra venstre, sammen med sine B1903-kammerater)

B1903 ønsker Jonas tillykke med kontrakten i Lyngby, og vi vil følge ham spændt i hans videre færd.

 

En anden tidligere B1903-spiller, Andreas Kaltoft, som vi her på hjemmesiden skrev om i foråret, da han scorede sit første mål for U18-landsholdet (læs historien HER), har brugt sommeren på at skrive kontrakt med Brøndby. Stort tillykke til Andreas med den flotte kontrakt. 

Luk