Årets træner i B1903

Vanen tro har B1903 afholdt julefrokost for klubbens trænere og holdledere i B1903's restaurant. En hyggelig aften i godt selskab med flæskesteg, røverhistorier fra årets løb og en pakkeleg, der afslørede en godt udviklet "vinder-mentalitet" hos flere trænere.
I løbet af aftenen blev årets træner/leder 2019 også afsløret. Valget var faldet på Anders Nørskov fra U13-2.
Anders har misset meget få træninger og kampe de seneste mange år og man kan derfor være sikker på, at møder du ham udenfor B1903, er det ofte iført B1903-tøj. Enten er han på vej til træning eller så har han lige været til kamp med sit hold. Noget der understreger Anders' engagement er, at han till trods for at hans naturlige tilknytning til klubben (hans søn) valgte en anden sportsgren for et års tid siden, så fortsatte han som træner i B1903.
Anders har, og har altid haft, en god anerkendende pædagogisk tilgang til de børn og unge mennesker han har haft med at gøre. Han er et inkluderende, roligt og behageligt menneske, som er vellidt af alle, han har kontakt med.
