Status: Snefald og banerne
Banen mandag 23. februar kl. 14.00
Status mandag 23. februar kl. 14.00:
Snerydderne har været her henover frokost og fjerne snebunkerne i feltet og langs sidelinjen. Super godt, så nu kan der trænes på hele banen.
Det vil også sige, at ugens kampe vil kunne lade sig gøre. Dog kan det være, at der skal laves manuelle sidelinjer med kegler, da der er store snebunker langs linjerne lidt endnu, indtil det smelter. Det må vi tage dag for dag.
Men altså gode nyheder: der kan trænes på hele banen.

--------------------------------------------------------------------
Status mandag 23. februar kl. 08:40:
Weekendens meget regn har hjulpet meget på banen. Det vil sige, at der i vist omfang kan trænes normalt. Dog grundet snebunkerne i straffesparksfeltet og den lange rende langs sidelinjen, så er det fortsat ikke muligt at afvikle 8vs8 kampe og 11vs11 kampe. Men vi krydser fingre. Vi giver tirsdag og onsdag morgen til, dem der skal spille kamp.
Men træning er bestemt muligt. Så kom og træn i dag, tak :)
Næste opdatering er tirsdag senest 11.00

(Billede taget mandag 23. februar)

(Billede taget mandag 23. februar)
-------------------------------------------------------------------------
Status torsdag 19. februar kl. 14.00:
B1903's baner bliver ikke ryddet. Det er blevet vurderet, at der ikke kan gøres mere. Det betyder, at vi må afvente, at sneen smelter. Desværre har snerydderne samlet en del af den ryddede sne i nogle store bunker langt inde på banen, som lige p.t. er den største kattepine. Det vil umiddelbart tage lang tid, før det vil smelte, så indtil da er alle 8vs8 og 11vs11 kampe ikke mulige i B1903.
De næste fire dage vil der kunne trænes på bane 5, en kvart bane 1, bane 6 med ja-hat på og bandebanen. Det betyder så også fortsat, at ikke alle kan træne, da der ikke er plads til alle. Derfor koordineres der lidt på kryds og tværs i forhold til træning.
Dem der har kampe får direkte info. Noget kan måske flyttes til andre baner og andet må helt aflyses, da vi har så mange udsatte kampe, at det ikke længere er realistisk at få dem afviklet. Gentofte Sportspark har i dag meldt, at K1, K4 og K5 på Gentofte Sportspark er spilbare, mens K2 ikke er spilbar til kamp. Så vi forsøger at ligge kampe op på de tre baner.
Der kommer ikke nogen opdatering fredag, fordi der kommer ikke til at være ændret forhold i forhold til i dag.
Mandag morgen omkring kl. 10.00 vil den første opdatering komme vedrørende mandagens træning. Vi krydser fingre for at plusgraderne har gjort at mere af banen bliver klar til træning. Desværre går der nok længere tid, før den bruges til kamp.

------------------------------------------------------------------
Status: torsdag 19. februar kl. 10.30:
Status er, at der fortsat ikke er kommet nogen snerydder eller, og p.t. vides det stadig ikke, om der kan komme kommunikation om af- eller bekræftelse, hvad der skal med den del af banen, som ikke er blevet ryddet.
Udover den del af banen, der ikke er blevet ryddet endnu, så er vi særligt udfordret af, at den ryddet sne er blevet kørt op i store snebunker i over en meters højde langt inde på selve banen, hvilket gør det umuligt at bruge den.
Status er, at bane 5, en kvart af bane 1 og bandebanen kan bruges til træning, og der vil kunne gennemføres 5vs5 kampe med forbehold. Bane 6 kan også bruges til træning med en god ja-hat på. 8vs8 og 11vs11 kampe vil ikke kunne gennemføres, så længe banen ser sådan ud.
Prognoserne siger p.t. 4-6 grader i weekenden. Det vil sige, at lørdag er - som det ser ud nu - ikke mulig at gennemføre kampe. Og det er nok heller ikke realistisk. I løbet af i dag, torsdag, vil de trænere der har kamp i weekenden, blive kontaktet.
Næste opdatering her på hjemmesiden er 12.30.

(Billede taget 19. februar kl. 10.30)

(Billede taget 19. februar 10.30)
---------------------------------------------------------
Status: onsdag 18. februar kl. 14.00:
Der er fortsat ikke kommet nogen snerydder, og vi har ikke modtaget kommunikation vedrørende det. Så status her kl. 14.00 er en kopi af status kl. 09.50.
Da dagen er så fremskreden, så selvom vi ikke har fået af- eller bekræftelse på, om sne-rydderne kommer, så er det ikke længere sandsynligt.
En stor del af bane 1 er ikke ryddet endnu, og der hvor der er ryddet, så er der stadig en del sne og meget ujævnt med pletter, hvor der er ryddet helt og hvor der ikke er. Så der kan trænes på bane 1 på forskellige små firkanter. På bane 5 og 6 og bandebanen ser det bedre ud, og her vil man kunne gennemføre noget, der minder mere om normalt træning. Og man skal også tænke på, at underlaget er hårdt, såfremt man vælger at træne.
Der kommer ikke flere opdateringer i dag.
Forvent første opdatering i morgen, torsdag, senest 10.30.
------------------------------------------------------
Status: onsdag 18. februar kl. 11.55:
Der er fortsat ikke kommet nogen snerydder, og vi har ikke modtaget kommunikation vedrørende det. Så status her kl. 12.00 er en kopi af status kl. 09.50.
Næste status er kl. 14.00
---------------------------------------------
Status: onsdag 18. februar kl. 09.50:
Status er, at snerydderne er ikke kommet endnu i dag onsdag. Det vil sige at hele bane 1 ikke er ryddet endnu. Vi forventer dog, at de kommer senere i dag. Når det er sagt, så selv de steder, der er ryddet, så ligger der stadig meget sne på banen i flager og derfor ud og over at være hård og glat, så er den også ujævn, da det skifter, hvor på banen, der er helt ryddet og hvor der stadig ligger sne.
Vi afventer og ser om der kommer sneryddere i dag og hvor meget det evt. kommer til at hjælpe, men vi forventer, at status vil være uforandret i forhold til, at der hvor der er og bliver ryddet, så vil der stadig ligge meget sne i flager.
Det er ikke muligt at lave reel træning, men hvis man savner fodbold meget, som mange af jer gør, så kan I godt komme og træne, der hvor der er ryddet, men træningen skal være efter forholdene, fx ved at spille lidt kamp. Teknisk træning er ikke mulig. Bane 5 og bandebanen er i bedst stand.
Det er heller ikke muligt at spille 11vs11 eller 8vs8 kampe lige nu. I forhold til weekendens kampe, så er der bedre prognoser på vej til weekenden, men om det er nok, er nok tvivlsomt. I hvertfald i forhold til lørdagens kampe. Vi sigter efter at tage en afgørelse om weekenden i løbet af torsdagen.
Næste opdatering vil komme i dag, onsdag, senest kl. 12.30.

(Billedet taget onsdag 18. februar)

(Billedet taget: Onsdag 18. februar)
------------------------------------------------------------------------------------
Status tirsdag 17. februar kl. 09.40:
Der blev ryddet en del i går, men ikke det hele. Sne-rydderne kommer i morgen igen, onsdag, og forsøger at tage den sidste del af bane. Nedenfor kan I se billeder her til morgen.
Der er pletter hist og her på bane 1, hvor man godt kan spille lidt, og så ser bane 5 nogenlunde ud. Men der lag af sne over hele banen, som ikke kan komme væk og det faktum, at korkbaner lider under de mange frostgrader. Det er ikke kun i B1903, men generelt. Så banerne er hårde og glatte. Derudover er mange af vores mål begravet i sne og is og er svære at grave ud.
Det er ikke til reel træning. Det vil kun være, hvis man virkelig savner fodbold, og så kan man spille lidt til to mål. Men den reelle anbefaling vil være at springe træningen over i dag.
På bandebanen kan der godt trænes. Dog er det også med forbehold, da der ligger sne langs banderne, som er så tungt, at det er svært at få væk. Men der kan trænes, hvis man laver banen lidt smallere med kegler.
Til dem der har kampe her de næste par dage, så vil der inden for nogle timer kommer separat kommunikation. Og så vil vi lave en plan b i forhold til weekenden, hvor der skulle komme lidt plusgrader, men ikke sikkert det er nok.
Der bliver opdateret her på siden hver dag, mens baneforholdene er som de er lige nu. Som udgangspunkt vil den første opdatering komme seneste omkring kl. 10.00. Som det er nu, må vi tage en vurdering dag for dag.

(Bane 1)

(Bane 1)

(Bane 5)
---------------------------------------------------------------
Status mandag 16. februar kl. 12.30:
Snerydderne kæmper bravt med at få sneen væk. Nedenstående billeder er fra 12.30. Det vil ligge flager af sne på banen og der vil ligge snebunker meget tæt på stregerne. Det er mulighedernes kunst med den sne, der er kommet. Det er muligt at træne, men det er efter forholdene. Der mangler ca. 1/3 af bane 1, som ikke nås i dag. Ligeså er der mange af målene, der sidder fast i sne og er vanskelige at grave ud, så I vil ikke have så mange mål til rådighed.
Vær opmærksom på, at der chill-faktor i dag på minus 15, så med det in mente og baneforholdene ligeså, så skal man i den grad have en af de lidt større ja-hatte på for at træne, og man vil ikke kunne træne teknisk træning. Men altså det er muligt at træne, hvis man savner fodbold helt vildt.

Kl. 12.30

----------------------------------------------------------
Status mandag 16. februar kl. 10.25:
Snerydderne er i gang i B1903 her mandag morgen. Som det ser ud nu, så vil hele kunsten nå at blive ryddet i dag.
Det nederst lag sne er vanskeligt at fjerne, så som I kan se på billederne, så er der nogle flager hist og pist. Dertil kommer også, at der grundet de store mængder af sne ikke er muligt at få sne så langt væk, så der tæt på stregerne er store mængder af sne. Men altså der kan trænes efter forholdene.
Nederst ser I et billede af bandebanen. Den er ryddet, men igen grundet de store og tunge mængder, så har det ikke været muligt at få sneen over banen. men der kan trænes på en smallere bane.
Så vi forventer, at der kan trænes fuldt, men efter forholdene. Næste status er kl. 12.30.


(Kunsten)

(Bandebanen)
------------------------------------------------------------
Status: Fredag 13. februar kl. 11.50:
Der er bliver ikke ryddet sne i B1903 i dag. Snerydderne har kæmpet med ekstraordinære meget sne, samt at der har været dage med få plusgrader med efterfølgende frost, som har gjort sneen ekstra vanskelig at få ryddet. Derudover har de også været ramt af maskinelle problemer med nedbrud på materiale.
Derfor er B1903's anlæg lukket fredag, lørdag og søndag.
Næste status bliver mandag kl. 12.00, hvor vi vil vurdere, om træningen mandag kan gennemføres.
--------------------------------------------------------------------
Status: fredag 13. februar kl. 10.20:
Der er p.t. fortsat ikke blevet ryddet sne. Vi har p.t. ikke fået nogen af- eller bekræftelse, om der kommer snerydning,
Derfor er vurderingen i skrivende stund, at det ikke er realistisk, at B1903's anlæg bliver åbnet for aktivitet fredag, lørdag og søndag.
Vi kommer med en ny opdatering senest k 12.30.
-------------------------------------------------------------
Status Torsdag 12. februar kl. 12.30
Der er p.t. ikke blevet ryddet sne. Vi har fortsat ikke fået nogen af- eller bekræftelse, om der kommer snerydning.
Men da så meget af dagen er gået, så er det ikke realistisk, at det kan nås i dag.
Derfor alt træning i dag, torsdag, er aflyst. Inklusiv på bandebanen.
I morgen, fredag, vil første opdatering komme omkring kl. 10.00, om hvorvidt anlægget kan bruges fredag, lørdag og søndag.
--------------------------------------------------
Status Torsdag 12. februar kl. 10.25
Der er p.t. ikke blevet ryddet sne. Vi har ikke fået nogle af- eller bekræftelse, om det kommer til at ske i dag, torsdag, men vurderingen er nok, at vi ikke får ryddet sne. Dels er det måske urealistisk, at det kan nås på nuværende tidspunkt, når der p.t ikke er startet op endnu, samt at nogle prognoser siger, at der måske falder lidt mere sne i løbet af eftermiddagen, og det så derfor er vurderingen, at man ikke vil rydde sne grundet den risiko. Dette er et gæt, da vi ikke ved det.
Der kommer en ny opdatering kl. 12.30 på hjemmesiden her. Hvis der ikke er kommet info om snerydning eller at de er kommet på det tidspunkt, så vil vi endegyldigt aflyse.
------------------------------------------------------------------------------------
Status 11. februar kl. 12.00
Der p.t. ikke blevet ryddet sne, og det vil ikke kunne nås i dag. Selvom vi ikke har fået en endelig bekræftelse fra snrydderne, så er det urealistisk at det kan nås på nuværende tidspunkt.
Vi kæmper p.t. stadig med bandebanen. Det når heller ikke at blive ryddet til i dag.
Alt træning i B1903, onsdag, er derfor aflyst.
Hvorvidt der blive ryddet i morgen, torsdag, kommer blandet også an på, hvorvidt torsdagsprognoserne for sne kommer til at påvirke Københavns-området.
Vi laver første status torsdag omkring 10.30.

---------------------------------------------------------
Status 11. februar kl. 09.20.
Status er, at det er usikkert p.t., hvorvidt der bliver ryddet sne i B1903 i dag, onsdag.
Grundet det kraftige snefald i torsdag, så har opgaven med at få ryddet sne været en lidt mere massiv opgave end normalt. Derudover har der også være ramt af uheld med nedbrud af maskiner. Der bliver arbejdet på at få løst opgaven. P.t. er der dog en stadig række baner, der ikke er blevet ryddet endnu, og status er p.t., at det nok er usikkert, om B1903's baner bliver ryddet her onsdag.
Næste status her på siden vil være kl. 12.00.
------------------------------------------------
Status 10. februar kl. 12.30.
P.t. er der ikke ryddet sne i B1903. Vi har ikke fået en officiel melding endnu om, at der ikke skulle blive ryddet sne, men det er ikke realistisk, at det kan nås på dette tidspunkt.
Derfor er alt træning aflyst i dag, tirsdag. Inklusiv træning på bandebanen.
Vi satser på at kunne komme med status onsdag omkring 10.30 vedrørende onsdagens træning.
----------------------------------------------------
Status 9. februar kl. 10.10
Der bliver ikke ryddet sne i B1903 i dag, mandag. Derfor er træning i dag, mandag, aflyst.
Træning på bandebanen er ligeledes aflyst.
Snerydderne har meddelt, at de forventer at kunne komme i B1903 tirsdag med mindre der sker ændringer i vejrudsigten.
Vi opdaterer siden her igen tirsdag formiddag.
-------------------------------------------------------------
Status 6. februar kl. 11.00:
Alle baner er lukket for træning og kamp fredag, lørdag og søndag. Inklusiv bandebanen som ikke når at blive ryddet til weekenden.
Vi giver en melding mandag kl. 11.00, om det bliver muligt at åbne for træning mandag.

------------------------------------------------------------
Status 6. februar kl. 09.15:
B1903 er sneet inde. Det bliver tidligst muligt at træne på vores kunstgræs på mandag.
Vi giver en melding senere fredag om, hvorvidt vi lykkedes med at få ryddet bandebanen til lørdagens børnetræning. Lørdagens trænere er orienteret.
Vi giver en melding mandag formiddag (senest kl. 11.00) om, hvorvidt træningen mandag kan gennemføres. Det kan være usikkert, da der er faldet så store mængder, at også Gentofte Sportspark baner er lukket ned henover weekenden. Mandagens trænere er orienteret.
Det betyder også at kampe, der var rykket til Sportsparken som nødplan, også er udsat. DBU og trænere er orienteret.

--------------------------------
Status torsdag den 5. februar kl. 14.50:
Nu begynder det at gå stærkt med sneen. Det ligner heller ikke at dem, der skal starte 15.30 vil kunne nå at gennemføre træningen uden der ligger for meget sne på banen. Så også her er anbefalingen at aflyse.

-----------------------------------------
Status torsdag den 5. februar kl. 14.20:
Nu er sneen begyndt at falde let. Måske er der ikke faldet så meget i forhold til den tidligste træning 15.30, så den måske godt kan nå at gennemføres, men så har man også ja-hatten på. Dem skal træne 16.45 vil højst sandsynlig ikke kunne gennemføre deres træning, og det giver mest mening at aflyse.
----------------------------------------------
Status torsdag den 5. februar kl. 13.55:
Der er stadig ikke faldet noget sne, men det skulle komme indenfor den næste time, så derfor er det stadig forventningen, at der ikke kan trænes i dag.
M32+ kampen i aften er flyttet til 18. februar.
-----------------------------------------------------------------
Status torsdag den 5. februar kl. 07.10:
Der er varslet snestorm i eftermiddag. Forvent derfor at træning torsdag bliver aflyst. B1903's trænere er onsdag blev varslet, at hvis vejret rammer os, som nogle prognoser viser, at så kan træning ikke gennemføres.
Det kan også med stor sandsynlighed få konsekvenser for fredag, lørdag og søndagens træning og kampe, da snerydning sker på anden arbejdsdag efter seneste snefald, og det vil derfor betyde med potentiel sne hele torsdagen, at B1903's bane først kan benyttes igen mandag.
I forhold til kampe, så er der ikke så mange grundet kommende vinterferie. De tre kampe, der kunne blive involveret. I aften, torsdag, M32+ kamp, ender nok med at blive udsat (trænere er orienteret), Lørdagens seniorkamp er aflyst af andre årsager og søndagens seniorkamp er der arrangeret med en potentiel back up bane et andet sted.
Der vil komme en opdatering igen klokken cirka 14.00.