Menu

Det kører da meget godt

image
16. oktober 2020 kl. 14:22
1. senior ubesejret på 1. pladsen i KS
1. senior har spillet 10 turneringskampe og fører rækken med 24 point og en målscore på +21. Marc Boe og Marco Hagesø har bidraget til det med fem mål hver og deler topscorerværdigheden. Men også i den anden ende markerer holdet sig stærkt, hvor man i de sidste fire kampe har holdt nullet.
Om den gode start siger cheftræner, Ole Pedersen: "Spillerne vil det rigtig meget og de arbejder stenhårdt tre gange om ugen med et gennemsnit på over 20 til hver træning. Dette er vejen frem til en topplacering, og forhåbentligt at kunne være med i kapløbet om de endelige oprykningspladser".
Ole siger videre: "Der er lang vej endnu, og man må ikke sætte for mange point til, og særligt Skjold og Dragør ser farlige ud i toppen. Men i går tog vi et skridt til i den rigtige retning med en solid 3-0 sejr over HB".
Stærkt gået med den flotte start, og 2. senior ligger også meget flot til i deres række. Vi håber, at det snart bliver muligt igen med tilskuere i Gentofte, så man igen kan komme og se 1. senior spille. 
(1. senior i aktion mod Rønne)
(1. senior i aktion mod FB)
Luk