Menu

VM blev afholdt i B1903

image Børneleder Thomas Brando og B1903's VM-spillere
Af Mads Harder
28. november 2022 kl. 11:33
130 B1903-børn kæmpede om VM-titlen

Lørdag den 26. november afholdte B1903 Future VM. Der deltog 130 børn fra B1903's U8-U13 hold og 19 træner/ledere.

Spillerne blev delt op i landshold og alt efter alder spillede man 5-mands VM eller 7-mands VM. Hvert landshold fik tildelt en landstræner, som enten var ungtrænere fra B1903, spillere fra 6. senior eller 1. senior, samt at det danske  landshold i 7-mands fik 1. seniors trænerduo, Anders Jochumsen og Kenni Olsen, som trænerteam. 

Det blev til en hæsblæsende VM-turnering med masse af humør og godt fodbold, og i 7-mands VM endte Australien som verdensmestre, hvor de henviste Danmark til  2. pladsen, mens det i 5-mands VM blev en gammel gyser mellem Argentina og England, hvor Argentina - ligesom i 86' - løb med titlen.  

Efter kampen stod den på mad i B1903's cafe, hvor vi så Danmark-Frankrig. Klubhuset står endnu, men det går ikke helt stille af sig, når 130 børn ser landskamp sammen :) 

En super fed dag med alle ungerne (130 verdensmestre, red.) og tak for hjælpen til alle trænerne og senior-spillerne, som kom og var landstrænere for børnene. 

(Tysk kontraangreb mod Brasilien)

 

(Den argentinske landstræner, Oliver Basse, med det argentinske landshold)

 

(B1903's 1. seniors trænerteam og 1. senior-spillere sammen med to VM-spillere fra B1903)

 

(Kom nu! Danmark)

 

 

 

Luk