Menu

Skærpede restriktioner grundet Corona

image
22. september 2020 kl. 16:15
Ingen sociale arrangementer eller tilskuere/forældre

Fra dags dato (22. september) og til og med uge 42 vil det ikke være muligt at afholde sociale holdarrangementer i klubben, fællesspisninger eller større møder i B1903. Inden efterårsferien vil der komme en opdatering af om perioden forlænges.

Ligeledes er Gentofte kommune kommet med en række skærpede restriktioner, da Gentofte kommune i skrivende stund er kommet i det, man kalder "rød zone" i forhold til antal smittede. 

Nu gælder, at der ikke må være forældre eller tilskuere til hverken hverdagenes træninger eller til kampe/stævner i weekenderne. På anlægget må der således kun være spillere (som skal spille), trænere og ansatte. Det gælder udenfor ved banerne, på terrassen og det gælder ligeledes indenfor i klubhuset. Det er gældende som minimum indtil 18. oktober.

Det er p.t. stadig tilladt at benytte omklædningsrum og badefaciliteter, men B1903 opfordrer igen til, at hvis det er muligt at gøre det derhjemme, så skal man tilstræbe det.

Husk hvis du som medlem bliver smittet eller er forældre til et medlem, der bliver smittet, at få det kommunikeret til klubben og trænerne, så der kan blive taget forholdsregler herefter.

 

(Opdateret 5. oktober 2020)

Luk