Menu

Ny formand i B1903

image Benny Olsen under sin årsberetning på generalforsamlingen i 2024
05. marts 2024 kl. 12:21
Benny Olsen træder tilbage. Ny formand er Ulrik Marschall

Torsdag den 29. februar blev der afholdt generalforsamling i B1903 med start klokken..ja, klokken 19.03.

En generalforsamling der havde kampvalg på både bestyrelsesposter og også kampvalg på suppleant-posten, hvilket ikke er hver dag, man ser det.

Det blev til genvalg til Lars Hallgren og Rene Randall Kristensen, mens Daniel Caceres Larsen blev valgt ind i bestyrelsen som nyt medlem, mens Oliver Hallgren blev valgt ind som suppleant. På formandsposten havde B1903's mangeårige formand, Benny Olsen, meddelt, at han ikke stillede op igen. Næstformand Ulrik Marschall stillede op som ny formand uden modkandidater og er således ny formand for B1903.

Udover at gennemgå årsberetning, så gav Benny Olsen også et oprids af tiden som formand i B1903 med, hvad der havde været af udviklinger og sjove episoder igennem årene, samt herunder også, at tiden som formand også havde set samarbejde med hele fire forskellige borgmestre i Gentofte kommune. Benny Olsen blev valgt som formand første gang i 1981, og med nogle års pause midtvejs, har han været formand frem til 2024.

 

(Benny Olsen, siddende t.v., overlader stafetten til den ny formand, Ulrik Marschall, yderst til højre, som takker for samarbejdet)

 

Traditionen tro blev der også uddelt jubilæumsnåle til medlemmer, som havde rundet skarpe hjørner med antal år i B1903:

Marc Randall Kristensen 25 år

Vagn Holm 25 år

Birger Lundholm Petersen 40 år

Jan Højland Knudsen 40 år

Bent Bjerregaard Kristiansen 50 år

Jørgen Lorentzen 50 år

Søren Naundrup Jensen 50 år

Jan Flodin 60 år

Birger Topp 60 år

Hans E. Gregers Jensen 60 år

Benny Johansen 60 år

Palle Østersø 60 år

Erik Larsen 70 år

 

(Benny Olsen uddeler jubilæumsnål til Vagn Holm)

 

B1903 vil vende tilbage senere på foråret med en officielt reception for Benny Olsen.

Luk