Menu

Klub-arrangement i B1903

image
15. februar 2024 kl. 12:17
Helge Sander fortæller om opstarten af professionel fodbold

Onsdag den 20. marts er der klub-arrangement i B1903, hvor Helge Sander vil fortælle om opstarten til professionel fodbold i Danmark.

B1903 inviterer på lidt at spise inden. Man melder sig til arrangementet ved at klikke HER

kl. 18:00 - spisning
kl. 18:50 - velkommen v/formand for B1903
kl. 19:03 - Helge Sander 1. del
kl. 20:00 - pause
kl. 20:15 - Helge Sander 2. del incl. spørgsmål
kl. 21:00 - afslutning v/formand for B1903

 

Når Helge Sander i dag er B1903'er på 45. år trods sin jyske opvækst og Herning-bopæl, skyldes det klubbens mangeårige formand Thorkild Bekker.

Da Lyngby-lederen Hans Bjerg-Pedersen blev formand for Divisionsforeningen i forbindelse med indførelsen af penge-fodbold i Danmark, var en af hans første handlinger at ansætte Helge Sander som Divisionsforeningens første sekretariatschef.

Men det var en forening uden sekretariat, og efter et mislykket forsøg med at etablere et kontor i det indre København kom Thorkild Bekker til undsætning. Da han kun brugte sit formandskontor på Lyngbyvej om aftenen, mente han, at den nye sekretariatschef godt kunne bruge kontoret om dagen.

Derfor rykkede Helge Sander ind i B 1903s klubhus på Lyngbyvej den 15. februar 1979 - og nogle uger senere troppede Erik Hansen og Svend Andresen op på Sanders kontor og tilbød ham en "kontrakt" til det lukkede 6.hold...

Denne anekdote og nogle af de mere kendte fra prof-fodboldens indførelse sidst i 1970'erne vil Helge Sander fortælle om denne aften. Bl.a. hvordan han kom til at danne par med Harald Nielsen, hvordan han fik den engelske landsholdsspiller Bobby Moore til at spille i Herning, og hvordan han i skuffelse over sine egne præstationer på fodboldbanen satsede på at komme på det politiske landshold.

 

 

 

Luk