Menu

23 B1903-trænere på skolebænken

image Evaluering med DBU-instruktørerne efter et af de praktiske moduler
Af Mads Harder
12. september 2022 kl. 10:31
DBU's C1-kursus afholdt i B1903

Søndag den 11. september blev der afholdt et af DBU's C1-trænerkurser i B1903. B1903 havde imponerende hele 23 trænere med på kurset, som havde DBU-instruktørerne, Richard Lilja og Steen Gleie, til at styre slagets gang.

Blandt b1903-trænerkursisterne var der trænere fra en masse forskellige hold, inkl. også klubbens mange ungtrænere. De skulle igennem både teoretiske moduler og praktiske moduler, hvor B1903's børnehold stillede op som medier.

B1903 vægter træneruddannelser højt og har det som vigtig prioritet i udviklingen af klubben. Dygtigere trænere giver bedre træning, hvilket er til gavn for spillerne, men kurserne har også den store værdi, at trænerne i klubben møder hinanden på tværs af årgangene over en hel dag, hvilket hjælper samarbejdet og sparringen i hverdagene.

B1903 sætter meget stor pris, at trænerne tog tiden af til kurset, da de i forvejen allerede bruger mange timer i B1903. 

 

(DBU-instruktører Richard Lilja under et af teori-modulerne)

(Træner-kursisterne under et praktisk modul, hvor U9 og U10 agerer medier under træningen)

 

(træner-kursisterne observerer hinandens træning)

Luk