Menu

U16-1 tæt på triumf

image
21. april 2017 kl. 12:43
U16 deltog ved Sirene Cup i Belgien
Det var en flok spændte drenge som tog afsted til den traditionsrige turnering "Sirene Cup" i Ostende i Belgien. Efter en lang bustur kom holdet frem til hotellet og var klar til to dage med en masse fodbold. B1903s U16-1 hold spillede i en U17 række, hvor de fik mødt dygtige hold fra både Belgien, Holland og Frankrig. Vejret var med spillerne og dette kombinerede de med flot fodbold samt godt humør. Undervejs leverede de flotte præstationer, som gjorde, at holdet gik hele vejen til finalen, hvor de mødte hjemmebaneholdet fra Ostende. En kamp, som desværre blev tabt på straffespark, efter en flot indsats af B1903.
For cheftræner på U16-1, Nichlas Andresen, gav turen både noget på den sociale front som den fodboldmæssige:

"Vores primære fokus på vores tur til Belgien var det sociale samt relationerne til hinanden. Drengene havde højt humør på hele vejen igennem og deres adfærd både på og udenfor banen var rigtig god! Dette kombinerede de med flot fodbold, så vi i trænerteamet var mere end tilfredse".
(holdbillede under turneringen i Belgien)
Luk