Menu

1, 2, 3..sejr i træk!

image B1903-jubel ude mod Union
Af Mads Harder
13. september 2021 kl. 14:00
1. senior vandt 3-2 ude over Union

Lørdag spillede 1. senior ude mod Union. B1903 kom igen hurtigt foran efter et flot gennemspillet angreb i venstre side. Således var der kun spillet ni minutter, da Søren Bech Jensen i to omgang satte det ind bagved Unions målmand, Mads-Emil Frederiksen. Mads-Emil er i øvrigt en del af B1903's trænerteam på U13, men i denne kamp valgte han at gøre livet surt for B1903's angribere med flere flotte redninger i 2. halvleg. 

B1903's føringsmål til trods, så var det Union som i flere periode sad på 1. halvleg, og de fik også fortjent udlignet. 1-1 sagde måltavlen i pausen. I starten af 2. halvleg kom B1903 igen foran og igen var det Søren Bech Jensen (referenten så ikke målet, da han var ved at få en grillpølse med brød, men er sikker på, at målet var rigtig godt, red.). Efter en times spil opsnappede Torbjørn Rota Knudsen en for kort tilbagelægning og gjorde det til 3-1. Herefter lykkedes det ikke B1903 at lukke kampen, og der var flere store chancer og omstillinger. I stedet fik Union et straffe lidt ud af det blå med små ti minutter igen, og så blev det pludselig en neglebidder til sidst. Men heldigvis holdt forsvaret dem fra at score, hvor B1903's Oliver Ritter og Jonas Tøttrup vandt alle deres dueller, når den blev hældt indover, og B1903 kunne tage hjem med en 3-2 sejr og den tredje sejre på stribe. 

Luk