Menu

Spil på hold med FCK-spillere

image
Af Mads Harder
06. juni 2018 kl. 10:24
Fredag den 22. juni kommer FCK ud i B1903

Fredag den 22. juni kommer FCK's superligahold ud i B1903 og spiller fodbold med B1903's U5-U12 spillere.

FCK's spillertrup kommer ud sammen med FCK event. På opvisningsbanen bliver der stillet små baner op, hvor der vil være FCK-spillere på alle holdene, hvor man så på tur kan opleve at spille på hold med FCK's superliga-spillere. Og ligesom når FCK spiller i Parken, så vil løven Leo og FCK's cheerleaders "Copenhagen White Cats" sørge for god stemning til kampene. 

Derudover bliver der oprettet en fanzone, hvor der kommer til at være konkurrencer med præmier og mulighed for at få autografer og billeder af FCK's spillere. Her er alle aldre velkommen. 

Kl. 16.00 ankommer spillerne og blive præsenteret nede på opvisningsbanen. Børnene, som skal deltage i arrangementet, står klar nede på banen kl. 16.00. Efter præsentationen går kampene og konkurrencerne i gang nede på banen. Det hele skal nok blive forklaret til børnene, og man skal ikke melde sig til, men blot møde op.  Forældre og ældre spillere i klubben er også meget velkomne til at komme forbi og se på og gå rundt i fanzonen og være med i de aktiviteter. Kl. 18.00 slutter arrangementer, men man er velkommen til at blive lidt længere, og B1903 tænder også op i grillen under hele arrangementet. 

B1903 håber meget, at alle B1903'ere og andre interesserede har lyst til at komme forbi og lave en hyggelig dag sammen. 

Dagens forløb:

Kl. 16.00: Alle spillere står klar nede på opvisningsbanen. B1903's næstformand, Ulrik Marschall, byder velkommen. Herefter vil FCK præsentere truppen og arrangementet. Derefter vil borgmester Hans Toft sige et par ord.

Kl. ca. 16.30 begynder selve arrangementet så. På den ene halvdel vil der være opstillet 5-mandsbaner, hvor der er FCK-spillere på hver bane. Her vil B1903-trænere inddele B1903-spillerne ud på holdet og sørge for at alle oplever at spille med på skift. Når man ikke spiller, så kan gå over på den anden halvdel, hvor der vil være konkurrencer og lege med mere.

Kl. 18.00 slutter arrangementet. B1903's børnespillere fra U5-U12 får en fransk hotdog og en juice, så man få enten i løbet af arrangementet eller efter arrangementet oppe på terrassen, hvor restauranten griller. 

 

 

 

Luk