Menu

B1903'er træder ind i Parken

image Lyngbys Frederik Winther fra hans tid i B1903
Af Mads Harder
08. august 2019 kl. 10:45
Tidligere B1903-talent i aktion fredag aften i Parken

Når FCK tager i mod Lyngby, vil mange øjne være på Lyngbys forsvarsspiller, Frederik Winther. Frederik (årgang 2001) fik sin fodboldopdragelse i B1903 og skiftede i 2014 til Lyngby. I foråret 2019 formåede Frederik at spille sig i startopstilling i Lyngby, til trods for at han stadig var første års U19. Efter Lyngby er rykket op i superligaen har Frederik holdt fast i startopstillingen, selvom han stadigvæk kun er U19-spiller.

Det er ikke kun i B1903, at der bliver holdt øje med Frederiks udvikling. De sidste par uger har det været rygtet, at klubber som Ajax, PSV Eindhoven, RB Leipzig og RB Salzburg har vist interesse for Frederik. 

Du kan læse interview og mere om Frederiks tid i B1903 i en tidligere artikel på www.b1903.dk. Gå til artiklen ved at klikke HER

I fredagens opgør i Parken mellem FCK og Lyngby, så er Frederik ikke den eneste, der har spillet ungdomsfodbold i B1903. Lyngbys Gustav Marcussen og FCK's Carlo Holse har ligeledes spillet i B1903. 

Luk