Menu

Vellykket børnetræner-kursus i B1903

image Kursisterne samlet til evaluering efter en øvelse
Af Mads Harder
09. marts 2020 kl. 14:17
8. marts afholdt B1903 deres eget nye børnetræner-kursus

Søndag d. 8. marts var 15 trænere fra mikro- og børneårgangene på skolebænken i små fem timer til B1903's eget børnetrænerkursus under ledelse af børneleder Thomas Brando og Mirhan Fazliu fra FC København. Kurset er lavet som et samarbejde mellem B1903 og FC København og er skræddersyet til B1903. Det tog således udgangspunkt i hverdagen på mikro- og børneårgangene i B1903.

På dagen var der både teori i kælderen, hvor der blev talt om og undervist i alt fra vores børnesyn, aldersrelateret træning, pædagogik, B1903's egen børnemodel og meget, meget mere. Der var også indlagt halvanden times praktik på banen, hvor det var klubbens egen 2010-årgang, der blev undervist af de dygtige og entusiastiske kursister.
Kursisterne stemte til sidst om, hvem der havde været dagens kursist. Valget faldt på U9-træneren, Otto-Emil Fog Nøttrup, som til dagligt også selv spiller på vores U15-årgang. Præmien var et gavekort til Sportmaster. 
(U9-trænerne, Andreas Rex og Otto-Emil Fog Nøttrup, under den praktiske del af kurset)
(B1903's U10'ere i fuld gang med en øvelse til kurset)