Menu

U12-trio i FCK

image Fra venstre: William Steindorsson, Malthe Mathiesen, Frederik Vedel Perlman
21. november 2016 kl. 13:31
Tre B1903 U12'ere deltager i FCK-træning.

Malthe Mathiesen, Frederik Vedel Perlman og William Steindorsson fra B1903s U12-1 er alle en del af den talentfulde årgang 2005 i B1903. U12-1 har været i rivende udvikling og spiller flot fodbold under ledelse af cheftræner Oskar Moore og assistenttræner Simon Fraenkel.  Dette er blevet bemærket og derfor har FCK inviteret de tre førnævnte tre spillere ind til deres træning for moder/samarbejdsklubber hver onsdag. En træning, som kun består af 18 spillere fra årgang 2005 fra hele Sjælland og som trænes af trænere fra FCK.

Om de tre drenges deltagelse i FCK-træningen siger B1903's sportschef Mads Agner Veng: "Det er et kæmpe skulderklap til drengene, at de får muligheden for at dygtiggøre sig ved siden af træningen i B1903. Her får de mulighed for at blive matchet mod andre dygtige spillere og ikke mindst repræsentere B1903s værdier. Det er et meget talentfuld hold de er en del af og jeg kan sagtens se flere spillere fra U12-1 få chancen, hvis de forsætter deres positive udvikling".
Luk