| | U14: "Optima video, deterium sequor" Ungdom 25. september 2012 - 09:49 af: Lars Orthmann Som overskriften siger, og som vores latinkyndige drenge ved: "Jeg ser det bedste, men føler det ringere". Klik og læs mere ...  Årgang 99, hjerte og lunge i et, Mads Sjøstrøm lægger an til et spark.
Der er måske lidt flabet, efter en 9-5 sejr mod en dygtig modstander som Brønshøj, og efter den 7 sejr i træk i efterårssæsonen i lige så mange kampe, og en flot førsteplads i KBU's mesterrække, at tale om noget var ringe, men hvor vi var oppe at ringe, i 1. halvleg fordi vores årgang 99 drenge var så overbevisende og i total dominans, hvilket resulterede i en sikker 4-0 pauseføring, efter kvikt, varieret og temporig fodbold, hvor modstanderne simpelthen haltede et skridt bagefter, ikke fordi Brønshøj var dårlige, men fordi vi var gode.
I 2. halvleg var vi til at begynde med, ikke oppe at ringe, men i en lang periode bare ringe, fordi vi glemte, at hvis vi ikke spiller op til vores bedste, men slækker blot 10%, undlader at gøre de simple ting, træffer dårlige valg, og er for egoistiske, fordi vi hellere selv vil se gode ud, end gøre det som er gavnligt for holdet, og undlader at presse, og dække nærmeste modstander, så starter vi en kæde af dårlige beslutninger, så fra total dominans, lignede det et totalt sammenbrud midtvejs i 2. halvleg, da vi gav Brønshøj lov til at vise, hvilke dygtige individuelle spillere de er, så Brønshøj på 5 minutter gik fra at være bagud 1-6 til 5-6, om det var telefonen der ringede (med en sur træner i den anden ende af røret), eller om drengene selv mærkede, at det var ved at være et velvalgt tidspunkt at finde tilbage til vores spil igen, skal være usagt, men presset blev atter lagt fornuftigt, Oliver Thimm og Mads Sjøstrøm tog atter over på midten, Oskar Rask Bjerre skulle igen kun holde styr på en mand nede bagved, og vi spillede selv mere simpelt, med få berøringer hvor Brønshøj var mange, og udfordrede hvor Brønshøj var få, og på den måde fandt vi rytmen, spildominansen og overskuddet til at køre sejren sikkert hjem.
Vores to andet holdet spillede også denne søndag. Bedst gik det fra Saeids hold 2 b, der også fører række 1, KBU's næstbedste række. Udekampen mod FREM blev dog ifølge Saeid skæmmet af, at FREM's forældre udsatte navnlig Anas for en noget hård tone, med det formål at kyse Anas, så han mistede modet. Heldigvis er Anas en stærk dreng, og han lukkede munden på FREM's tilskuere med 2 flotte mål.
Ugens profil er denne gang Bertram Gjelfort, som er ved at udvikle sig til en ægte støttespiller for holdet. Bertram er godt bygget, og har de sidste 2-3 måneder opdaget, hvilken fysisk styrke han besidder og har samtidig lagt søndagsskolemanererne lidt på hylden, og fra at være rar dreng, der aldrig gjorde nogle, og da slet ikke modstanderne fortræd, er Bertram nu en rar dreng, der gør sin træner(e) glad, ved at bruge sin krop, lave gode indlæg, holde de fleste af sine afslutninger fladt nede langs jorden, og være meget pågående og fysisk præsent på banen. Bertrams attitude og udstråling har også ændret sig. Bertram udstråler mere ro og selvtillid, det er som om, der er en mere stålsat vilje, dels fordi Bertram selv ved hvad han kan, dels fordi Bertram mærker, at han er værdsat af træner/holdkammerater. Arbejder Bertram en smule mere sin skudfinte, og husker at bruge den i kamp, vil Bertram være en spiller, som modstanderne har svært ved at vide, hvad de skal stille op over for.
Bertram Gjelfort er flyvende for tiden | 
|