Nikolaj Lerberg fra årgang 99, med charme, selvtillid og lækkert (punker) hår, søger bolden...

I lørdags gik det udover AB Tårnby, der blev sendt tilbage til Amager med et 5-1 nederlag. Som en af de bedste statsministre Danmark nogensinde har været begunstiget med altid sagde, ?viljen til at ville, giver evnen til at kunne?.  Når der pt. er mange ting som går den rigtige vej, er det fordi drengene hele tiden ligger nye ting på deres spil, såvel teknisk, taktisk, mentalt og fysisk.  B 1903 årgang 99 drengene hviler godt i sig selv og på bolden, fordi vi ved hvad vi kan, og hvad der skal til for at lykkedes, og derfor har modstanderne svært ved at ryste os, eller bringe os ud af fatning ? i hvert fald længere perioder af kampene.

Det er således B 1903 årgang 99 drengene som agerer i kampene, de andre reagerer, men vi har bolden, og så kan de andre løbe efter den, indtil de ikke orker længere, eller den skal hentes ud af nettet.   Vi er blevet meget bedre til at sprede spillet ud. En af dem der har mest spilvision har vi valgt som ugens profil. Nogle spillere har bolden som sin værste fjende, den lystrer dem simpelthen ikke, for andre som ugens profil Nicolai Lerberg er bolden derimod en sand ven, der blindt adlyder sin herre, og så ser fodbold legende let ud. Sidste efterår var Nicolai Lerberg tæt på at blive optaget på school of excellence, da Nicolai med sin gode boldbehandling, kælne 1. boldberøring, evne til at sprede spillet ud og temporyk forbi en modstander længe  lignede en mulig kandidat, men sådan kom det desværre ikke til at gå, og efterfølgende oplevede Nicolai et dyk, samtidig med at en ankelskade medførte, at Nicolai ikke løb igennem, men småluntede monotont i samme tempo, og spillet nogle gange blev gjort unødigt kompliceret.

Den hollandske kulturhistoriker Johan Huizingas skrev i sin bog Homo ludens fra 1938, om det legende menneske, at man gennem leg/spil opdager hvem man er. Nicolai har en legende tilgang, og tingene ser nemme ud, og for dem der ikke er benådet med samme talent og tilgang, kan det være svært at forstå, at drenge har en forskellig tilgang til livet/og det at lære. Derfor kan en type som Nicolai nemt blive vurderet som en letvindsmatros, der står af når det bliver svært. Så er det ? for de fleste trænere ? (der altid taler om der skal kæmpes mere, sjældent at der skal spilles mere, når holdene er i vanskeligheder), nemmere at forstå en dreng,  hvor skummet står ud af munden, og som er parat til at slå alt ihjel inden for flere meters omkreds for at komme på holdet. Men fodbold er ikke kun fribrydning, det gælder også om, at kunne gå fra kamp til spil, og til at få spillet ned på jorden, spredt spillet ud, og sætte en modstander, og her har Nicolai Lerberg genfundet sine færdigheder til gavn for sig selv og holdet.  Indsatsen mod AB Tårnby var stærkt opløftende. Mere af det, og det kan være det ender som en større fortrydelse for school of excellence end Nicolai, at school of excellence valgte en anden.

Vi samtræner med 2. holdene, og det er ikke alene årgang 99.1 der oplever at meget går i den rigtige retning. Således vandt Saieds hold 2b 7-o over Union, og aspirere kraftig til 1. pladsen i række 1, den næstbedste KBU række . Vi var meget spilstyrende, men tillod os, nogle gange, at spille for meget centralt, og fik ikke bredt spillet nok ud,  så der blev for lidt plads, men alt i alt en meget opløftende indsats, med mange gode individuelle præstationer, så der er mange som byder sig til, for at spille på 1. holdet.

Vores andet 2. hold, Tonys drenge, havde en meget stillestående dag, og tabte 2-6 til et bedre FREM hold, og skal nu til at genfinde troen på egne evner. Det var en meget tam indsats, hvor vi ikke spillede bolden hurtigt nok rundt, og der var for få løb både med- og uden bold.