Drengene fra B1903 U12-A har i denne weekend været til en stor international turnering i Hannover. B1903 var i pulje med hold som mægtige Hamburg SV og MSV Duisburg. Syv kampe skulle der spilles om lørdagen, og 03érne gjorde det umulige. Af de syv kampe blev det kun til et nederlag. Drengene spillede fantastisk fodbold og inden sidste kamp mod HSV, havde B1903 allerede sikret sig videre deltagelse til mellemrunden. Det er ganske enkelt en stor præstation af U12-A. At kunne være med i et selskab med bl.a. HSV, Schalke 04, Armenia Bielefeld og Hannover 96 er meget stort.