Menu

Ny målmandstræner til B1903

image Mads Agner Veng (t.v.), Morten Kjærbye (t.h.)
27. juni 2018 kl. 10:17
B1903 henter målmandstræner med fornemt CV

Efter sommerferien bliver der opgraderet på målmandstræningen for U19-1 og 1.senior. Her ansættes Morten Kjærbye som via DBU er B-licens og M2 uddannet på en 1-årig aftale. 

Om den nye målmandstræner siger sportschef, Mads Agner Veng: "Jeg kender Morten Kjærbye fra vores fælles tid i FCK Talent, hvor vi arbejdede sammen over en længere periode. Her oplevede jeg fra tætteste hold, hvordan målmændene løftede deres niveau med struktureret træning. Efter at jeg skiftede til B1903 for 2,5 år siden, har jeg altid haft i tankerne at når muligheden bød sig, så skulle vi se om vi kunne lave en aftale, da han er en ekspert på sit område. Nu er timingen så rigtig for alle parter og at han har valgt os som sin fremtidige klub, siger meget om hvor vi er på vej hen”.

Med sin baggrund som elitespiller i Søllerød og Lyngby på ungdomsniveau samt senior spiller i flere forskellige klubber, er det en træner som har prøvet meget på egen krop. Dernæst blev han ansat som målmandstræner i FCK-talent i periode på tre år, hvor han stoppede i 2015. De seneste to år, har karrieren som målmandstræner blandt andet budt på oplevelser hos FC Nordsjælland samt hos DBU Talentcenter Øst. Om fremtiden i B1903, siger Morten Kjærbye:

Klubben betyder meget for mig og da jeg kender klubbens Sportschef samt ved han står for, var valget nemt. Jeg har selv haft nogle gode år herude dengang klubben lå i DS, hvor vi bl.a. endte som nummer to og under andre omstændigheder ville være rykket op i 2.division. Nu er klubben i gang med en genopbygning som jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af, samt arbejde med nogle dygtige målmænd.”

Morten Kjærbye har selv spillet i B1903 som seniorspiller og vi kan derfor med glæde byde ham velkommen hjem på Lyngbyvejen.

 

(Morten Kjærbye)

 

For yderligere spørgsmål, kan Mads Agner Veng (Sportschef i B1903) kontaktes på 2148 7805.

Luk