Menu

Banen er klar til at blive indtaget

image B1903's kunstgræsbane
26. februar 2021 kl. 10:46
Fra 1. marts er det nu muligt for alle medlemmer at træne igen

På pressemødet den 24. februar kom der en glædelig undtagelse for forsamlingsforbuddet i udendørsidrætten på 25 personer. Det betyder, at vi fra den 1. marts må træne i grupper med op til 25 personer (inkl. træner) i officielt klub-regi. Således er det nu muligt at få alle medlemmer til træning igen. 

En tilrettet corona-træningsplan gældende fra 1. marts er lavet og sendt ud til trænerne sammen med tilhørende opdateret info om retningslinjer m.m.

Klubhuset er stadig lukket indtil 6. april. Det vil også sige caféen, omklædningsrum, styrkerum m.m.. De må således stadig ikke benyttes, og omklædning/bad sker derhjemme. En træner må gerne gå ind i sit materialebur og hente bolde m.m.

Caféen kører fortsat med take away. Se caféens facebook-side HER

Fortsat ingen tilskuere og/eller forældre på anlægget.

De to toiletter i kælderen er fortsat de to toiletter, der må benyttes. Adgang via trappen ned under terrassen.

(B1903 orienterer sig løbende mod DBU og Gentofte kommune, og B1903's retningslinjer baserer sig på retningslinjer herfra)

Luk